Salgskonsulent til Schulstad

Business area/Company
Last day to apply:
Place:

Vil du være med til at sælge nogle af de stærkeste brands i dansk dagligvarehandel? Og har du en vindende personlighed, som kan skabe værdi i samhandlen med dine kunder? Så er du måske vores nye salgskonsulent til distrikt i Østjylland.

Med reference til den regionale salgschef får du ansvaret for at planlægge og drive salgs- udviklingen hos en række af de største butikskæder i handlen. Du arbejder ud fra din bopæl, som ligger i dit distrikt omkring byerne Århus, Horsens og Vejle. Du kommer til at indgå i et velfungerende team med 18 kolleger.

Dine primære arbejdsopgaver bliver rådgivning omkring produkter, marketingtiltag og salgsudviklingen hos de enkelte kunder samt etablering af udstillinger, som generer salg ud af butikken. Du gennemfører desuden centrale og selektive kampagner hos kunderne og optimere hyldesalg via space og distribution. 

Vi forventer, at du     

 

  • Har kendskab til detailhandlen, evt. fra butik eller fra en lignende konsulentstilling
  • Er engageret, har en positiv smittende energi og brænder for at gøre en forskel i hverdagen
  • Er en vinder, men også en teamplayer
  • Kan bygge relationer, er dialogsøgende, tænker langsigtet og er skarp på detaljer
  • Er god til at prioritere dine indsatser
  • Er god til tal analyse og kan formidle budskabet
  • Har kendskab til Microsoft Office pakken

Kom med på holdet

Gennem værdierne Åbenhed, Helhedssyn og Handlekraft og et strategisk fokus på bl.a. at have de stærkeste mærkevarer, arbejder vi hver dag på at forny og forbedre danskerne brødkultur. Vi håber at få dig med på vinderholdet og ser frem til at modtage din ansøgning. Samtaler afholdes løbende - tiltrædelse senest 1. august 2019.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du kontakte regional salgschef Jan Thomsen på mobil +45 20 45 16 65. 

 

 

Lantmännen Unibake er en førende international bagerikoncern med ekspertise i frosne og friske bageriprodukter til foodservice og detail, som servicerer kunder døgnet rundt og verden over – hver dag. Målet er at gøre brød til en rentabel forretning for kunder gennem kvalitetsprodukter og innovative løsninger – altid med omtanke for naturen og høj fødevaresikkerhed. Lantmännen Unibake har 35 moderne bagerier verden over og hovedkontor i Danmark. Produktsortimentet består af en række velkendte brands som Hatting, Schulstad, Schulstad Bakery Solutions, Schulstad Royal Danish Pastry, Bonjour og mange andre. Lantmännen Unibake har en årlig omsætning på 1,1 milliarder euro og 6.000 medarbejdere i mere end 20 lande verden over. www.lantmannen-unibake.com

Lantmännen Unibake Danmark er en del af Lantmännen Unibake. I Danmark har vi 6 bagerier og 3 distributionsterminaler, beskæftiger ca. 1.200 medarbejdere og omsætter årligt for ca. 2 mia. DKK.