Teamkoordinator weekend rengøring, Holstebro

Business area/Company
Place:

Gå forrest i løsning, koordinering og verificering af rengøringsopgaver
 
Vil du være med til at sikre at vores rengøringsprocedurer altid svarer til gældende lovgivning og at vores virksomhed til stadighed sikrer fødevaresikkerhed og kvalitet. Med reference til Rengøringslederen og i samarbejde med kvalitetsafdelingen bliver du en vigtig del af et team, som sikrer overholdelse af fødevarelovgivning, fødevarestandarder og kundekrav. Du får ansvaret for 8-10 medarbejdere.

Dine primære arbejdsområder bliver følgende 

  • Koordinering af rengøringsopgaven
  • Føre tilsyn og kontrol under og efter rengøring, samt dokumentere
  • Verificere at udstyr altid er klar til brug, samt opfølgning på procedurer og processer.
  • Understøttelse og sikring af at aftalte procedurer overholdes
  • Tekniske - og generelle servicerunderinger efter fastlagte standarder.  
  • Håndtering og opfølgning på skemaer i rengøringsafdelingen mv.
  • ATP prøver samt diverse kvalitetskontroller f.eks. båndkontroller.    

 

Du er serviceminded og har teknisk flair

Du skal som teamkoordinator i rengøringsafdelingen trives med løbende at håndtere mange forskellige opgaver. Du har et højt kvalitetsniveau og en god ordenssans.

Desuden lægger vi vægt på at:  

  • Du er udadvendt og imødekommende med et stort servicegen.  
  • Du er effektiv og arbejder målrettet med at levere service til tiden  
  • Du er opmærksom på omgivelserne, har et godt overblik og formår at bevare roen i pressede situationer.  
  • Du tager ansvar og er en udpræget teamspiller, samtidig med at du formår at arbejde selvstændigt

Vi ser gerne, at du har erfaring med rengøring fra en fødevarevirksomhed eller lignende samt erfaring med ledelse af medarbejdere. En uddannelse som procesteknolog eller tilsvarende vil være en fordel men ikke et krav.

Du er fortrolig med MS Office pakken og behersker dansk og engelsk i både skrift og tale.

 

Arbejdstiden er 2X12 timer fredag og lørdag nat, svarende til en 37 timers stilling. Løn ift. gældende overenskomst. 

Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Rengøringsleder Flemming Larsen på mobil +4520293105

Lantmännen Unibake er en international bagerikoncern, der er markedsleder på sit felt, og som producerer og leverer frosne og friske bagerivarer til foodservice og detail. Vi servicerer vores kunder døgnet rundt og verden over og er drevet af et stærkt ønske om at styrke og udvikle vores kunders forretning ved at levere produkter og innovative løsninger af høj kvalitet. Alt, hvad vi gør, er forankret i høj fødevaresikkerhed og en grundlæggende omtanke for den natur, der omgiver os, og som vores ejere lever af.

Fra det internationale hovedkontor i København driver vi 36 moderne bagerier i 16 forskellige lande – vores danske bagerier ledes fra lokale kontorer i henholdsvis Hvidovre og Horsens. Lantmännen Unibake står bag en række velkendte brands som Schulstad, Schulstad Bakery Solutions, Hatting, Bonjour og mange andre. Vi beskæftiger 6.000 medarbejdere i 21 lande og omsætter årligt for mere end EURO 1,1 milliarder. Læs mere på www.lantmannen-unibake.com