Nyhet

Lantmännen Danpos slagteri i Farre lukker i marts 2007

Farre/Stockholm, den 8. januar 2007

Lantmännen Danpos slagteri i Farre lukker i marts 2007 – Forædlingsfabrikken berøres ikke.

Lantmännen Kronfågel Holdings bestyrelse har besluttet at lukke Lantmännen Danpos kyllingeslagteri i Farre i løbet af første kvartal 2007. Den slagtning som i dag sker på Farre slagteri flyttes til Lantmännen Danpos slagteri i Års. Nedlægningen indebærer, at 123 medarbejdere bliver opsagt. Nedlægning berører ikke Forædlingsfabrikken i Farre.

I løbet af 2006 har fugleinfluenza og Mohammed tegninger radikalt ændret vilkårene for eksporten til både Mellemøsten og Fjernøsten og medført store tab for branchen. På baggrund af, og som led i det arbejde der pågår i Lantmännen Kronfågel Holding for at forbedre virksomhedens økonomiske situation, er det blevet besluttet at lukke Farre Slagteri.

- Det er meget beklageligt, at vi må skride til et så drastisk indgreb, og at det rammer vore dygtige medarbejdere, siger Lantmännen Kronfågel Holdings administrerende direktør Peter Rasztar. Men vi har i lang tid kun slagtet kyllinger 4 dage om ugen på daghold i Farre, og virksomheden kommer ud af 2006 med et stort underskud. Vi ser ikke indenfor overskuelig fremtid nogen mulighed for at øge slagtningerne og eksportere med positivt resultat. Vore 2 store slagterier i Sverige er ikke ramt i samme omfang, idet hovedparten afsættes på det svenske marked.

Slagteriet i Farre beskæftiger i øjeblikket 123 medarbejdere, som vil blive opsagt i takt med afviklingen i løbet af første kvartal 2007.

- Vi undersøger muligheden for at omplacerer visse jobs til vores forædlingsfabrik i Farre og til slagteriet i Års, siger Peter Rasztar. Vi har desuden etableret et sekretariat, som kan hjælpe med jobsøgning.

Til Farre Slagteri er knyttet 20 kyllingeproducenter, som vil få mulighed for at levere til Års.

For yderligere oplysninger

Administrerende direktør Peter Rasztar 0046 70 26 00 646 Viceadm. direktør Mogens Jensen 0045 22 77 85 10 Informationschef Bessie Wedholm 0046 8-685 42 76



Fakta om Lantmännen Kronfågel Holding Lantmännen Kronfågel Holding omsatte i 2005 for 3,1 milliarder DKK og havde samme år 1.400 ansatte. Virksomheden er repræsenteret i Sverige og Danmark, og markedsfører sine produkter under varemærker som Kronfågel, Danpo og Ivars. Flere oplysninger fås på www.danpo.dk eller www.kronfagel.se.

Fakta/Lantmännen Lantmännen er en af Sveriges største koncerner indenfor levnedsmidler, energi og landbrug. Eksempler på Lantmännen ejede varemærker er: Axa, Kungsörnen, Start, Bageri Skogaholm, Schulstad, Kronfågel, Danpo, Hatting, Weibulls, Doggy og Mjau. Butikskæden hedder Granngården. Lantmännen ejes af 49.000 svenske landmænd, har 12.000 ansatte, er repræsenteret i 18 lande og omsætter for 30 milliarder kroner om året. Flere oplysninger fås på: www.lantmannen.com